MIN ERFARING

Min indretningserfaring startede for ca. 12 år siden på det professionelle plan.
I 7 år har jeg arbejdet som indretningskonsulent for møbelfirmaet Boconcept. Her har jeg samtidig solgt møbler, været stylist samt stået for møbelplanlægningen af hele butikken med møbler, belysning, vægfarver og tilbehør m.m. Yderligere indrettede jeg hos private kunder samt erhverv.
Efter min tid hos Boconcept så kom jeg til køkkenfirmaer som Designa køkkenet og Svane køkkenet. Her har jeg både arbejdet med styling af butikken begge steder, samt solgt og designet køkkener, bad og garderobe samt beregning af håndværkere. Derfor har jeg også en del erfaring indenfor tidsplanlægning af dit ombygningsprojekt.


Mine jobs med indretning og salg samtidig har gjort jeg har meget erfaring for hvilke ting man skal købe og hvad man skal være ekstra opmærksom på ved køb. Jeg kan hurtigt spare jer for mange fejlkøb og vejlede jer omkring de nye investeringer til jeres bolig.
Selvom alt jeg laver handler om indretning, er der stor forskel i tankegangen om det er en salgsklar indretning eller en privat. Derfor kan du både booke mig til at indrette i dit private hjem, i dit firma eller booke en salgsklarindretning.